Om lokalområdet
Karup er kendt som "Flyverbyen" på heden.
Flyvestation Karup er Nordeuropas største militære flyveplads, arealmæssigt.
I 1993 udfasede man Draken jetflyene, og mange troede, at nu var det slut med udvikling i byen. Mange arbejdspladser gik tabt, men ved en ihærdig indsats både fra lokale og landspolitikere, lykkedes det at få tilført "kompensationsarbejdspladser" til Flyvestationen.
"Inden for hegnet" på Flyvestationen er der i dag over 3000 arbejdspladser.
Flyvevåbnet har sit eget museum i Gedhus, læs mere her.
I lokalområdet finder du f.eks. Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, her kan du søge tilbage i din slægt. Der findes mange fiskesøer (Put & Take) og endelige har vi Karup Å, som beskrives noget af Danmarks bedste fiskevand. Der findes en mængde gårdbutikker der alle byder på friske vare og mange er økologiske.. Kongenshus Mindepark (for Hede opdyrkerne) ligger kun få km fra hotellet, det er ét af de få steder i Danmark hvor man stadig kan se lyngen blomstre og fårene græsse.
Endvidere er der mulighed ofr at komme underjorden i såvel Mønsted som i Daugbjerg Kalkgrubber. I Brunshaab ved Viborg, kan man se den gamle Papirfabrik, der stadig er aktiv i turistsæsonen.
Hjel Hede frilandsmuseum er også ét af områdets store turistattraktioner. Stedet er levendegjort i skolernes ferier.
Ved Tange Sø ligger El-Museet, der stadig producere el ved hjælp af vandkraft. I Klejtrup finder man et verdenskort og endelig er der Jernalder Landsbyen i Hvoldris.
Golf: Karup har med sin egen 9-hullers DGU godkendte golfbane -ca. 5 km fra hotellet. Karup Å Golfklub er samtidig én af landets billigste.
Der er endvidere mulighed for at spille golf i Viborg, Skive, Herning, Trehøje samt på 2 baner i Ikast.